Vi har erfaringerne og kompetencerne til at fremstille transportsnegle til transport af mange forskellige typer materialer, råvarer, træpiller, halm, affald m.fl.
Se mereVi har stor ekspertise med skæring af tandhjul/kædehjul, produktion i størrelse, materiale og udformning efter behov. Præcisionsskæring så efterbehandling kan reduceres med op til 80%.
Se mereSe eksempler på et udvalg af vore produkter: Tandhjul, specialflanger, transportsnegle, kædehjul i stål, sneglevindinger, beslag, komplette transportanlæg.
Se mereVi producerer komplette transportanlæg, sneglerenderne, rørsnegle mm. Vi dimensionerer & designer funktionelle løsninger i alle størrelser, ift. kundens ønsker og behov.
Se mereEn metalbearbejdende virksomhed med styr på dokumentationen. Vi er TÜV-godkendt til omstempling af eks. emner i stål. Vi håndterer og medsender materiale-certifikater til vore produkter.
Se mereVi kan svejse mange typer metaller, herunder sort stål, aluminium og rustfri stål m.m. Vi er certificerede og vi har den nødvendige faglige ekspertise gennem mange års erfaringer.
Se mere
JKP Produktion ApS søger 2 nye ufaglærte medarbejdere.
1 operatør til CNC-skæremaskine samt hydraulisk presse.
1 medarbejder til sandblæsning og færdigkontrol af skårne stål emner, samt forsendelse af færdigvarer.
For begge medarbejdere er det gældende at være fleksibel, samt indstillet på at udføre forefaldende arbejdsopgaver.
Erfaring inden for stålbranchen vil være en fordel, men ikke absolut nødvendigt.
Truckcertifikat er ønskeligt.
Henvendelse til Kristian Kristiansen
Mobil: 2013 5277, Mail: jkp@jkp-produktion.dk
JKP Produktion ApS
Ole Rømersvej 27, 6100 Haderslev
Telefon: 7453 3870,
CVR nr. 19272990
Vi går ikke på kompromis med kvaliteten af vores arbejde, vi gør det vi er gode til samtidig med at vi stadig udvikler os og bliver bedre. Vi tror på værdien i at overholde aftaler, vi strækker os gerne langt for den enkelte kunde, og står gerne til rådighed med kvalificeret rådgivning i forbindelse med udviklingsopgaver, prototyper og specialfremstillinger i stål og metal m.m.
Som en sikkerhed for kunden er alt materiale certificeret og stemplet med charges no. - således at materialets kvalitet, indhold og oprindelse altid kan dokumenteres.
JKP Produktion ApS. er ligeledes godkendt til omstempling af materialer hos TÜV, og lever selvfølgelig op til TÜV´s restriktive krav.
Kristian Kristiansen, direktør/ejer
JKP Produktion ApS. er en moderne og konkurrencedygtig metalbearbejdnings virksomhed og maskinfabrik med en central beliggenhed i Haderslev, i det sydlige Jylland.
Virksomheden blev etableret i 1997 af Jens, Kristian og Poul, deraf navnet JKP Produktion. I dag står Kristian Kristiansen i spidsen for et team af dygtige ansatte, som i kraft af uddannelse, erfaring og udpræget teknisk forståelse, leverer produkter af særlig høj kvalitet, og gør os i stand til at møde vore kunders individuelle behov for svejsning, skæring og bearbejdning af mange typer materialer, produktion af bla. komplette transportanlæg til eks. bulkgods, transportudstyr, sneglevindinger, kædehjul, tandhjul og specialflanger.
Vi servicerer og producerer til mange forskellige brancher: Miljø- affaldssektoren, kompensatorfabrikker, vindmølleindustrien, kraftværkindustrien, offshoresektoren, procesindustrien, fiskeindustrien, landbrugsmaskinbranchen, renseanlæg, cementindustrien, maskinindustrien m.fl. i hele Danmark, og vi har gennem årene fået opbygget en betydelig kundeportfølje i det øvrige Skandinavien.
Vores gode ry i branchen har medført en sund og stabil vækst gennem alle årene, og i 2005 resulterede den stigende efterspørgsel på vore kompetencer i opførelsen af to nye moderne produktionshaller, samt anskaffelse af en ny højteknologisk vandskæremaskine der gør os i stand til at udføre ekstremt præcise skæringer af emner med et minimal behov for efterbehandling, og samtidig være en miljøvenlig skæremetode.
Hos JKP Produktion ApS. har vi styr på dokumentationen, vi er TÜV-godkendt til omstempling af eks. emner i stål.
Vi håndterer og medsender materiale-certifikater til vore produkter. Se mere om vores kvalitetssikring her: Kvalitetssikring
Kontakt os, og lad os hjælpe dig med den bedste rådgivning omkring eks. vandskæring, flammeskæring, samt plasmaskæring af metalemner.
Vort telefonnummer 7453 3870 svarer på alle opkald.
Kvalitet, loyalitet og ekspertise. Vi gør det, vi er gode til, samtidig med at vi stadig udvikler os og bliver bedre. Vi tror på værdien i at overholde aftaler, vi strækker os gerne langt for den enkelte kunde og står gerne til rådighed med rådgivning i forbindelse med udviklingsopgaver og specialfremstillinger i stål og metal.